Er Arbejdernes Internationale Kampdag stadig aktuel?

 Er Arbejdernes Internationale Kampdag stadig aktuel?

Ja - desværre, skriver KARIN KOFOD:

LÆSERBREV: Der er altid en eller anden smart igangsætter eller udvikler, der mener, at opgaverne kan løses for færre skattekroner, så Du kan spare på skatteprocenten, hvad de aldrig fortæller, er den reelle pris, når det gælder Liv, Ære og Velfærd!

Der er altid en kamp et sted, hvor nogen forsøger at sikre arbejdsvilkårene for dem, der syr vores alt for billige t-shirts; nogen der kæmper for, at vores fodbolde ikke sys af børn og at minedrift ikke koster minearbejderne helbredet eller i yderste konsekvens, livet.

Jamen, er vi ikke lykkeligere uden den viden?

De tørre tal viser, at vi ikke er ligeglade, danskerne har igen sat rekord med hensyn til donationer til hjælp til katastrofeområder og hele miljøområdet er til heftig debat selv ind i landbrugskredse.

Debat skal der til og derfor er 1. maj en kærkommen anledning til at drøfte velfærd, fred og klima, måske finder vi også tid til at vende emner som Det stabile Arbejdsmarked, Hvidovre havn og udviklingen i vores idrætsliv, for slet ikke at tale om vores egen nylige arbejdskamp, nemlig vores renovationsarbejdere.

SF og Enhedslisten inviterer igen i år til fælles 1. maj, i Strungesalen på kulturhuset Risbjerggård

Med venlig hilsen

Karin Kofod

Enhedslisten