Er der plads til valgkortet i din postkasse?

Er der plads til valgkortet i din postkasse?

Tag et hurtigt kig i din postkasse, lyder opfordringen fra lokalpolitikere

VALG: Med kommunevalget lige om hjørnet tirsdag den 18. november, er der en vigtig opfordring fra lokalpolitikere i Hvidovre: Tøm din postkasse, så valgkortet kan lande sikkert.

Frank Løber, lokalpolitiker i Hvidovre, har i de seneste dage været ude med valgmateriale og er blevet overrasket over, hvor mange postkasser, der er proppet fulde – primært med reklamer og få breve.

– Med Digital Post og e-Boks tjekker vi nok ikke vores fysiske postkasse så ofte som før. Men nu kommer valgkortene, og det er vigtigt, at de når frem, siger Frank Løber og fortsætter:

– Det er et lille nødråb: Tøm postkassen og gør plads til valgkortet. Så hjælper vi både postomdeleren og sikrer, at vi alle kan deltage i den demokratiske proces her i nærområdet...

Valgkortet er din adgangsbillet til at stemme, og uden det kan det blive svært at afgive din stemme på valgdagen. Derfor opfordrer Frank Løber og de øvrige lokalpolitikere i Hvidovre alle borgere til at tage et hurtigt kig i postkassen og gøre klar til valgkortets ankomst.

– På vegne af alle Hvidovres lokalpolitikere: Rigtig god valgdag – med valgkortet i hånden, slutter Frank Løber.

 

red
menu
menu