ET BOLIGSELSKAB MED ROD I SAGERNE

ET BOLIGSELSKAB MED ROD I SAGERNE

– kombineret med et reaktivt, tandløst og tillidsbaseret kommunalt tilsyn, er en dårlig cocktail, fastslår tre beboere i Lejerbo/Sønderkærgården:

LÆSERBREV: Hvem beskytter egentlig beboerne? I ”Ugens Kommentar” af redaktør Niels Erik Madsen i sidste uges udgave af Hvidovre Avis rammer redaktøren vældigt præcist hovedet på sømmet. For det er netop kernen i den forfærdelige situa2tion, beboerne i Sønderkærgården står i.

Som indikeret i overskriften har vi tre underskrivere af læserbrevet, og som beboere i Sønderkærgården, efterhånden dannet os et klart billede af, hvordan det kan gå så galt. For os er det nemlig helt tydeligt, at noget er helt galt og ikke fungerer. For hvem beskytter beboerne i sidste ende?

Man skulle jo som udgangspunkt tro, at en kombination af en lokal valgt afdelingsbestyrelse, et professionelt, stort og landsdækkende boligselskab som Lejerbo, der fungerer som administrator, et kommunalt tilsyn med de almene boligselskaber, offentlige myndigheder, der varetager godkendelser og tilladelser, samt en ret præcis lovgivning på området, ville sikre beboerne. Men det må vi desværre med den kæmpe byggeskandale, vi står midt i, konstatere på ingen måde er tilfældet.

Som redaktøren også kommer ind på, kan man jo også godt spørge sig selv om følgende. Er den måde, de almene boliger drives på i dag, den rette?

Er det en god idé, at det er beboerne selv, sammen med en bestyrelse, der måske ikke har de fornødne kvalifikationer, og som efter alt at dømme bliver dårligt vejledt af administrationsselskabet, der skal tage store og for beboerne meget indgribende beslutninger – beslutninger, der jo i Sønderkærgårdens tilfælde nu har fået katastrofale menneskelige og økonomiske konsekvenser?

Er det en god idé, at beboerne og bestyrelsen, som alle selv betaler husleje i afdelingen, skal sætte dagsordenen for udgiftsniveauet omkring henlæggelser og vedligeholdelse, når det samtidig har direkte indflydelse på deres egen husleje? Og kunne man forestille sig, at det måske i nogle tilfælde kunne have indflydelse på, om niveauet blev for lavt med det formål, at opretholde en lav husleje, men som på sigt vil medføre en stor forringelse af boligerne, også for dem der efterfølgende skal flytte ind og ikke har været med i disse beslutninger.

Hvor er pengene... Hvad er der sket?

Som redaktøren nævner, bliver det også tydeligere og tydeligere for os, at der ikke har været styr på tingene i Lejerbo, hverken i den lokale organisation eller i administrationsselskabet. Helt tydeligt fremstår det også, at der fra de kommunale (Hvidovre Kommune) og andre myndigheders side er begået grove svigt, når det kommer til kontrol af det oprindelige byggeri og også igen i den efterfølgende renovering i 2001.

Vi kan nemlig konstatere, at der i de dokumenter, vi har fået aktindsigt i, tydeligt fremgår, at i 2001 skulle den sikring af flugtvejene/trappeopgangene, som nu her i 2023 er blevet udført, allerede være blevet udført. Det fremgår både af dokumenterne i byggesagen, kommunens fastholdelse af, at der ikke kan dispenseres fra byggereglementet omkring de anvendte materialer, i godkendelsen af renoveringen og også i regnskaberne, hvor det fremgår, at der er bevilliget penge til projektet - et regnskab, som også er underskrevet af revisionsselskabet KPMG.

Så hvad er der sket?... det er jo ikke blevet lavet! Hvor er pengene blevet af?

Ja, det kunne vi jo godt tænke os at høre mere om, og vi har ikke tænkt os, at det skal stå hen i det uvisse, det selv om afdelingens bestyrelse på det kraftigste har modarbejdet og fået nedstemt vores forslag om at få udarbejdet en redegørelse over, hvordan det kunne gå så galt. Og her må man jo sætte spørgsmålstegn ved, hvis interesser formanden og bestyrelsen egentlig varetager, for det er ikke åbenlyst, at det er beboernes.

For vi må også henvise til, at formanden i 1998 kæmpede for, at brandsikringen skulle laves og at udgifterne skulle afholdes af Lejerbo. Men nu virker det som om, at han her 25 år senere, er vendt på en tallerken og ikke længere vil holde Lejerbo ansvarlig, men i stedet er parat til at sende regningen videre til beboerne. Det undrer os virkelig meget.

Dertil kommer, at vi siden 2019 har stillet forslag om, at der blev afsat henlæggelser til brandsikring, forslag der er blevet stemt ned to år i træk på opfordring af selv samme formand og bestyrelsen.

Ligeledes har vi i flere omgange uden held, bedt afdelingsbestyrelsen om, at skride ind og sørge for, at de håndværkere, der har udført ulovlige arbejde og udbedringer, bliver holdt økonomisk ansvarlige, forhold som vi har påpeget flere gange siden 2019 og disse forhold er af så ny en dato, at man ikke kan påberåbe sig forældelse.

Vi har også påpeget og dokumenteret at håndværkerne, selv efter påbud fra Hvidovre Kommune, er fortsat med at udføre arbejdet ulovligt efterfølgende.

Vi har stadig intet hørt i denne sag. Der er heller ikke meldt noget ud til beboerne om, at man har foretaget sig noget i den sag.

Tillid er godt, men kontrol er bedre...

Men ja... hvem beskytter så egentlig beboerne, når det går galt? Som det ser ud i dagens Danmark, står det noget hen i det uvisse.

Vi havde vel en lidt naiv tro på, at det da måtte være de kommunale myndigheder og det kommunale tilsyn med de almene boliger, der i sidste ende var dem, der skulle beskytte de stakkels, sagesløse beboere, men det ser ikke ud til, at det er sådan, det forholder sig.

Det ser nemlig ikke ud til, at der f.eks ligesom i tilfældet med fødevaremyndighederne foregår et reelt opsøgende og proaktivt tilsyn på f.eks. restauranter og fødevarevirksomheder. Der er heller ikke, som f.eks. på plejehjem, hospitaler og hoteller, tale om et fysisk tilsyn af brandsikkerheden i de almennyttige boliger. Og set i lyset af de store problemer med brandsikkerheden, som har været et issue i flere omgange over flere årtier, ser det heller ikke ud til, at de respektive kommunale myndigheder fører et fysisk tilsyn på de enkelte byggerier. Havde det været tilfældet, så kunne vi jo ikke være endt i denne situation. Fungerer det så med tillidsbaseret tilsyn?... Her må svaret blive et rungende NEJ! i hvert fald ikke efter vores mening.

Og skulle man få tid til at læse "Indenrigs- og Boligministeriets Analyse af tilsyn med almene boligorganisationer af marts 2021", hvor det klart fremgår, at tilsynet med de almennyttige boliger i dag og for det meste foregår reaktivt og tillidsbaseret, så konkluderes det også i rapporten, at der på mange områder er plads til forbedringer, og at det kan være en god idé, at der arbejdes mere proaktivt, samt at der på flere områder er behov for større indsats og kontrol fra kommunernes side.

I analysen er Hvidovre Kommune også blevet interviewet, og selv om der ikke er sat navn på svarene, kan vi godt genkende den holdning, vi selv er blevet mødt med, når vi har haft møde med tilsynet. Nemlig at man har stor tillid til, at boligselskaberne selv kommer og fortæller, når noget er galt. Det vil sige, at de selv skal komme og fortælle, at de har gjort noget galt, og dermed risikere at blive sigtet for noget strafbart. Og det er der jo INGEN der gør! Sagen her i Sønderkærgården understreger vel i høj grad behovet for, at det strammes op på det område.

Analysen kan man i øvrigt finde på im.dk ved at søge på: Analyse af tilsyn med almene boligorganisationer.

Hvad så, kære politikere... Er det ikke for nemt?

Tilbage står nu at se, om nogen vil tage et ansvar. For hidtil går det lidt på, som redaktøren skriver i sin kommentar: ”Spørger man boligselskabernes administration, vender de dog typisk tilbage med, at alt, hvad der bliver besluttet, sker gennem beboerdemokratiet, og således kan hverken den ene eller den anden part drages til ansvar”.

Ligeledes er det også vores klare opfattelse efter flere møder og dialoger med kommunens myndigheder, politikere og tilsynet med de almennyttige boliger, at også de har travlt henne ved håndvasken.

Ikke engang en udredning om hvad pengene i 2001 så er blevet brugt på, ønsker kommunen at kræve en redegørelse for. Beboerdemokratiet er dokumenteret uden gyldige afholdelse af afdelingsmøder 25 år tilbage og uden gyldige referater og heller ikke dette indskærper kommunen, at Lejerbo SKAL overholde. Endelig må vi pege på, at det i sidste ende er kommunalbestyrelsen, som har kontrollen og ansvaret for, at de almene boliger og herunder selvfølgelig også Sønderkærgården, driftes økonomisk forsvarligt. Millioner er forsvundet. Men hvorhen?

Men vi vil da meget gerne overraskes positivt, og det håber vi da, at vi bliver. Måske sker der et lille mirakel... Men indtil da fortsætter vi med at grave og forsøge at finde hoved og hale i sagens mere end 1000 dokumenter, og hvis muligt, få placeret et ansvar. Skulle nogen sidde og have lyst til at deltage i den proces eller skulle nogen ligge inde med viden om sagen, så hører vi gerne fra jer.

Venlig hilsen Morten Christiansen Kellis Domsten Arno Guzek Beboere i Sønderkærgården