Et efterår i uhyggens tegn med gysets mester

Et efterår i uhyggens tegn med gysets mester

Efteråret står i forfatteren Stephen Kings navn, når bibliotekerne inviterer til gysende aktiviteter.

ARRANGEMENT: Fra film og quiz til podcast og foredrag Alt uhyggen begynder mandag den 20. oktober kan alle horror-fans på Avedøre Bibliotek kaste sig ud i en række bloddryppende aktiviteter. Her kan man teste sin viden i en Stephen King-quiz og måske vinde en uhyggelig præmie. Biblioteket udleverer også pjecer med anbefalinger til næste gyserlæsning – henvendt dem, der enten vil videre ind i Kings omfattende forfatterskab eller dem, der vil finde noget i samme nervepirrende stil. Til dette arrangement er der fri adgang.

Tirsdag den 21. oktober blænder Hvidovre Hovedbibliotek op for dokumentarfilmen King on Screen på det store lærred. Filmen, som er fra 2022, giver et unikt indblik bag kulisserne på de mange filmatiseringer af Kings værker og byder på interviews med både instruktører og skuespillere. Dokumentaren vises klokken 18.15 på Scenen, og de gratis billetter kan hentes via www.hvidovrebib.dk eller på et af kommunens biblioteker.

Samtidig kan børn og unge deltage i en kreativ udfordring. Den lyder: Skriv din egen korte gyserhistorie eller tegn en uhyggelig scene. Alle bidrag skal være afleveret mellem den 20. oktober og den 16. november, og efterfølgende udstilles de på biblioteket, så publikum kan se, hvor frygtindgydende børns fantasi kan være!

I bibliotekernes egen podcast Rejser i tid og rum tager værterne Mette og Teddy fat på Stephen King og giver inspiration til både bøger og film. Disse podcast-programmer kan du finde på bibliotekernes hjemmeside eller via Apple Podcasts og Spotify.

menu
menu