Får tre punkterede redningsveste

 Får tre punkterede redningsveste

N.N. med kommentarer til centerchef Søren Lenau:

LÆSERBREV: Centerchef for økonomi og personale Søren Lenau, besvarede mit læserbrev fra forrige uge, ved at smide tre redningsveste ud, som mulighed for at få løst nogle udfordringer med dårlig ledelse. Problemet er at alle tre redningsveste allerede er punkteret, som hr. Lenau nok selv har forudset. Dette beviser jo bare, at man ikke lytter eller tager problemerne seriøst på ”Borgen”.

Den første redningsvest var at gå til næremeste leder. Læste du slet ikke at det er ledelsesgruppen som er problemet?

Der røg den redningsvest!

Nummer 2 redningsvest var at henvende sig til arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidskvinde/mand. Læste du heller ikke at de ofte er jagtet og frygter ledelsen?

Der røg redningsvest 2!

Den tredie redningsvest du kaster ud, var whistleblowerordningen. Denne ordning, som din afdeling administrerer? Og som du selv beskriver benyttes ved ”grove fejl” eller ”ulovligheder”. Den opførsel som vi som medarbejdere kan opleve fra jeres ledere er ikke ”ulovligt” eller ”grove fejl”, men ledere som I accepterer, har et meget lille menneskesyn.

Der røg så den tredie redningsvest!

Alt dette viser bare, at min henvedelse heller ikke blev læst seriøst, eller med åben interesse i at få løst et massivt problem med dårlig ledelse i kommunen, men endnu en gang at brillere med ligegyldighed overfor medarbejdernes trivsel.

At være leder, betyder vel at lede sine medarbejdere. At gå i front, at vise vejen, være et godt eksempel. Dette er vist ikke et ansættelseskrav for at blive ansat eller udnævnt til leder i Hvidovre Kommune.

Med venlig hilsen

N.N.