Fastelavn for alle

 Fastelavn for alle

Fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning i Strandmarkskirken på lørdag

På lørdag den 10. februar kl. 13 i Strandmarkskirken kan man komme til fastelavnsgudstjeneste sammen med Lene præst, Randi organist og kirkekultur-Anne Dorthe.

- Efter gudstjenesten skal vi slå katten af tønden sammen med De grønne Pigespejdere. Der er præmier til de bedst udklædte og selvfølgelig finder vi en kattedronning og kattekonge - og ingen fastelavnsfest uden fastelavnsboller og saftevand til alle! Tag endelig dit flotte kostume på, familien i hånden og kom og vær med til en sjov og hyggelig eftermiddag i Strandmarkskirken. Der er ingen tilmelding, bare kom, siger Anne Dorthe Sunke.