Filmpremiere på Hovedbiblioteket

 Filmpremiere på Hovedbiblioteket

Om Hvidovres forretningsliv gennem tiderne

Filmpremiere

Igennem flere år har en gruppe frivillige i Hvidovre Lokalhistoriske Selskab (HLS) arbejdet med indsamling af fakta om forretninger i Hvidovre Kommune. Der er indtil videre afholdt to udstillinger om emnet, og nu er der endnu et resultat af arbejdet.

Takket være en donation fra Holberg Fenger Gruppen har det været muligt at producere en række korte film om forretningslivet i kommunen, set både fra indehaveres og kundernes side. Der indgår flere interviews med indehavere og kunder om emnet forretninger/forretningsliv i Hvidovre.

Premieren finder sted på Hovedbiblioteket på tirsdag den 15. august kl 14.00. Filmene er blevet til i samarbejde mellem Forstadsmuseet og HLS. Den samlede længde er ca. 30 minutter.

– Når du ikke premieren, vil det være muligt at se filmene på hhv. Forstadsmuseets- og HLSs hjemmeside, siger formanden for HLS Anders Aalund, der ser frem til en rigtig god oplevelse.