Flere ændringer hos HIF

Flere ændringer hos HIF

Claus Grønborg er ny Adm. Direktør i Hvidovre Fodbold

FODBOLD: Først kom bomben med Peter Lassen, der har valgt at stoppe i klubben, og i samme ombæring meddeler klubben om flere ændringer i organisationen. 

Ændringerne berører både den daglige ledelse og strukturen omkring førsteholdet og talentarbejdet.

En af de væsentligste ændringer er, at Bo Tue Knudsen fratræder som administrerende direktør i Hvidovre Fodbold A/S. Fremover vil han arbejde på fuld tid som administrerende direktør i Friends of Hvidovre ApS, der er storaktionær i klubben. I den igangværende transfervindue vil han dog fortsat støtte op om cheftræner Martin Retovs arbejde i rollen som manager.

Samtidig får Martin Retov det fulde manageransvar i klubben. Det betyder, at cheftræneren fremover får det overordnede ansvar for både sportslige beslutninger, spillerudvælgelse og udvikling af unge spillere. Ændringen skal styrke sammenhængen mellem førsteholdet og klubbens talentarbejde.

På akademisiden sker der også justeringer. Christian Grønbæk overgår i løbet af første halvår 2026 til en fuldtidsstilling som akademichef. Hidtil har han haft en delt rolle som akademichef og assistenttræner på førsteholdet, men fremover vil hans fokus udelukkende være på udviklingen af talentakademiet.

Endelig ændres ledelsen i Hvidovre Fodbold A/S, hvor Claus Grønborg udnævnes til administrerende direktør. Han har tidligere haft rollen som COO i organisationen.

sport
menu
menu