Flere timer på kunstgræsbanen

Flere timer på kunstgræsbanen

Hvidovres idrætsforeninger kan se frem til markant bedre muligheder for træning og aktiviteter på den nye kunstgræsbane ved Sønderkær

NYHEDER: Hvidovres idrætsforeninger får nu markant flere træningstimer på kunstgræsbanen ved Sønderkær. Indtil december 2025 har støjregler begrænset brugen, men en ny vejledning fra Miljøstyrelsen giver kommunen mulighed for at udvide åbningstiderne med op til 19 timer om ugen.

Kultur- og Fritidsudvalgets formand, Mikkel Dencker, understreger, at foreningslivet er et vigtigt samlingspunkt, og at de udvidede tider sikrer bedre udnyttelse af faciliteterne. Kommunen har i dialog med naboerne sikret, at de nye tider ikke medfører uacceptable støjgener, blandt andet fordi banen ligger i god afstand fra boliger og primært bruges til træning.
De nye åbningstider gælder hele året og betyder, at banen nu kan bruges op til 1.430 timer årligt – en stigning på 660 timer. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets formand, Tina Cartey Hansen, glæder sig over, at løsningen både understøtter foreningerne og tager hensyn til naboerne.



 

red
menu
menu