Fodboldomklædning og offentlige toiletter

Fodboldomklædning og offentlige toiletter

Indviede ny bygning i Rebæk Søpark

EFTEROMTALE: I torsdags blev en ny omklædningsbygning til fodboldklubben Rebæk IF indviet i Rebæk Søpark. Den nye bygning vil være til gavn for både små og store fodboldspillere og for alle gæster i Rebæk Søpark. Den indeholder nemlig også offentlige toiletter.

Helt konkret indeholder den robuste bygning to omklædningsrum, en dommeromklædning og de to offentlige toiletter hvoraf det ene er et handicap-toilet. Desuden kommer der 10 nye parkeringspladser, cykelparkering og ny beplantning rundt om bygningen.

Til indvielsen talte borgmester Anders Wolf Andresen og formand for Kultur- og Fritidsudvalget Kenneth Bak. De ønskede Rebæk IF og lokalområdet tillykke med det løft, som den nye omklædningsbygning giver. Samtidig takkede de på kommunens vegne for det gode samarbejde med fodboldklubben undervejs i planlægning og opførelse af bygningen.

menu
menu