Fødselsdag og mere end 40 år i samme firma

Fødselsdag og mere end 40 år i samme firma

Tonny Garlin fra Hellbrandt Tryk runder de 60 år i dag

- Da vores chef Tonny Garlin runder det skarpe hjørne og bliver 60 år i dag, onsdag den 10. maj, vil vi overraske ham med en ”SURPRICE”-reception, i firmaet på Arnold Nielsens Boulevard 72-74 på selve dagen, fra kl. 14.00-17.00. Vi ved at det vil glæde ham hvis mange kunder, venner og bekendte vil kigge forbi til et glas vin, øl eller vand og lad bare madpakken blive hjemme, da vi har lejet en pølsevogn. Så kom glad og sulten og vær med til at gøre hans dag, til noget helt specielt. Vi glæder os vildt meget, siger hans medarbejdere hos Hellbrandt A/S.

Tonny Garlin, der kunne fejre 40 års jubilæum i samme virksomhed i 2019, er gået den klassiske vej fra arbejdsdreng, over lærling til svend, faktor, produktionschef, teknisk direktør og i dag virksomhedsejer giver en ubetalelig indsigt i, hvordan en virksomhed som Hellbrandt Trykcenter A/S fungerer, og hvad der driver den frem.

Under sin lærlingetid som håndsætter oplevede Tonny Garlin en arbejdskonflikt, som formentlig har haft skelsættende betydning. Alle svendene blev lock-outet, men som lærling skulle han møde op og passe sit arbejde. Det betød, at han sammen med mester skulle holde produktionen i gang, og derved fik han både et stort ansvar, lærte en masse om de andre fag i virksomheden og ikke mindst fik et nært forhold til sin mester, Niels Hellbrandt. Tonny gik til makronerne og det var værdsat. Han fortæller:

Faglig nysgerrighed

I 1985 blev Tonny udnævnt til faktor og valgte i den forbindelse af tage den 3-årige arbejdslederuddannelse på Den Grafiske Højskole som aftenskole. Det var tre hårde år som rustede ham til at kalkulere og foretage indkøb og ikke mindst få en dybere forståelse for regnskaber og alt det der omgiver det, at drive en grafisk forretning.

Den evige nysgerrighed efter at lære nyt betød også, at Tonny satte sig selv på listen, når der skulle uddannes medarbejdere på nyt udstyr. I forbindelse med en større investering i efterbehandlingsudstyr tog han sammen med en udvalgt bogbindersvend på flere uddannelsesophold til den engelske fabrik, for at opnå en optimal produktion på det nyindkøbte udstyr.

Det var næsten en naturlig udvikling at Tonny sidenhen blev udnævnt til produktionschef med ansvar for al grafisk produktion og EDB. En stor interesse for det digitale har desuden holdt ham beskæftiget og ikke mindst opsat på, at holde virksomheden ajour.

Indtager chefstolen

I 2009 påbegyndtes et generationsskifte, hvor Tonny Garlin blev medejer og teknisk direktør, og i 2011 valgte Hanne og Niels Hellbrandt at gå på pension og herefter overtog Tonny Garlin gradvist virksomheden, med Niels Hellbrandt som bestyrelsesmedlem.

Efter overtagelsen har Tonny Garlin arbejdet målrettet på at udvikle nye forretningsområder, og har løbende opdateret de grafiske arbejdspladser med kraftigere computere og den nyeste software. Nogle af maskinerne til den traditionelle tryksagsproduktion er blevet udskiftet til storformat- og digital trykproduktion. Trykkeriet er derfor i dag godt rustet til at udføre traditionelle og fremtidige specielopgaver.