Fokus på ro, kvalitet og velvære

Fokus på ro, kvalitet og velvære

Nyt reformerstudie -  Sanse Space åbner i Hvidovre C den 4. januar

NAVNE: Hvidovre får nu sin egen Sanse Space-afdeling, når det populære reformerstudie 4. januar 2026 åbner i Hvidovre C. Studiet er kendt for sin rolige atmosfære, æstetiske indretning og effektive træningsform, der styrker hele kroppen gennem kontrollerede bevægelser og opmærksomt nærvær.

Sanse Space tilbyder et bredt udvalg af reformerhold – herunder Power, Pilates-inspirerede timer, Mobility & Stretch, HIIT og Ladies Only. Alle hold er skabt til at give en stærkere, mere stabil og mere balanceret krop, og instruktørerne guider deltagerne sikkert igennem hver time.

Centermanager Gitte Rindbøl glæder sig over den nye lejer, som passer perfekt ind i den retning centeret er på vej i:

– Hvidovre C skal være et sted, hvor hverdagen bliver lidt nemmere – og lidt bedre. Vi har et stærkt fokus på mad, sundhed og gode rutiner, og Sanse Space er lige præcis det type tilbud, som giver mening for vores gæster, siger Gitte Rindbøl.

– Her får man en træningsoplevelse, der er både rolig, effektiv og tilgængelig. Det passer smukt ind i vores vision for et grønt, nærværende og hverdagsnært center.

Træningsunivers

Sanse Space tilbyder en bred holdplan med blandt andet Power Reformer, Pilates-inspirerede timer, Mobility & Stretch, HIIT og Ladies Only. Instruktørerne er uddannede og guider deltagerne sikkert gennem træningen, hvor fokus er teknik, kontrol og en stærkere og mere balanceret krop.

Grundlægger Marie Andersen fortæller:

– Vi har længe ønsket at finde et sted i Hvidovre, hvor vi kunne skabe et roligt og smukt træningsrum – og Hvidovre C føltes helt rigtigt fra første besøg. Centeret har en særlig hverdagsrytme, en central placering, gode forhold og en gæstestrøm, der matcher vores univers utrolig godt. Vi glæder os til at blive en del af et miljø, hvor både mad, sundhed og velvære er i fokus – og hvor mennesker kommer for at gøre noget godt for sig selv i løbet af dagen.

Sundhed og velvære

Åbningen af Sanse Space kommer i en periode, hvor Hvidovre C er i fuld gang med en større fornyelse. Centeret arbejder målrettet på at udvikle sig som et urbant hverdagscenter, hvor lokale indkøb, gode madoplevelser og sundhedstilbud samles ét sted – til glæde for både beboere og besøgende.

– Vi vil gerne være stedet, hvor man både klarer sine indkøb, passer på sin sundhed og finder små pusterum i hverdagen. Sanse Space understøtter den vision i allerhøjeste grad, siger Gitte Rindbøl.

Sanse Space åbner på 1. sal ved Store Torv i Hvidovre C. Placeringen gør studiet let tilgængeligt for alle.

 

menu
menu