Fra fællesskab til fravalg

LÆSERDEBAT: Kigger man på, hvor mange børn i 10-årsalderen (hvilket er, hvornår langt størstedelen starter i ungdomsklub), der i 2019 i Hvidovre Kommune var indskrevet i en fritids-, junior- eller ungdomsklub, vil man se, at tallet lå på lige over 450, svarende til 65 % i aldersgruppen. Når de samme unge fylder 12 og 14 år, vil man opdage, at henholdsvis ca. 25 % og 90 % af dem er frafaldet. Altså gik kun omkring 7,5% af Hvidovres 14-årige i klub i 2023, hvilket er et fald på næsten 60 procentpoint. Og det er et problem.

Hvis forklaringen til gengæld var, at flere fik en tilknytning til foreningslivet, kunne det være med til at opveje skævvridningen. Men det er bare ikke tilfældet. Selvom det sikkert også er en realitet, at flere i den alder søger fællesskaber uden for de samme strukturelle rammer, er det ikke den eneste forklaring.

En større andel i dag har nemlig også et fritidsforbrug, der foregår alene og på den måde kan virke socialt isolerende. Dette forekommer særligt i form af en øget tilstedeværelse i det digitale på computer, telefon o.l. Rigtigt nok kan der også være fællesskaber at finde der, men de kan og skal ikke erstatte de virkelige fællesskaber i fritiden. Menneskelige relationer er nemlig helt grundlæggende for børn og unges trivsel og velvære

Her spiller ungdomsklubberne en vigtig rolle. Når de fravælges, mistes en oplagt mulighed for at opbygge relationer og fællesskaber for, og ikke mindst sammen med, de unge. Vi må derfor se det som en prioritet at fastholde de unge i klubberne. Man kunne starte med at kigge på, at det for nuværende er alle aldre, der skal kunne være på den samme klub samtidigt. Min oplevelse har været, at en af grundene til det høje frafald er, at man ikke ønsker at komme i en klub, man som 7. eller 8. klasse skal dele med dem, som er helt ned til 4. klassesalderen. Man kunne derfor med fordel kigge på en højere grad af aldersopdeling i klubberne; noget som med stor sandsynlighed også kunne gavne de yngre.

Derudover kunne man fokusere på at skabe aktiviteter, de unge selv udtrykker et ønske om, samt lægge op til en øget grad af selvstændighed og frihed i klubstrukturen. Så ville den også bedre omfavne de ældres ønsker og behov. Ydermere ville man herunder også kunne opfordre til, at de unge selv er med til at arrangere aktiviteter på ungdomsklubberne under dens trygge fællesskabsrammer. Alt sammen noget, jeg både tror og håber ville kunne skabe en stærkere ungdomsklubtilknytning, selv når man bliver lidt ældre.

Magnus Noer Helleberg, Radikal Ungdom,

bestyrelsesmedlem Radikale Venstre Hvidovre og

Fælles Ungdomsråd