Frandsen fortsætter

 Frandsen fortsætter

Han er den nuværende professionelle træner i Danmark der har siddet længst tid i cheftræner-sædet, og det gør Per Frandsen også i næste sæson.

FODBOLD: -Vi har været så heldige at landets mest succesfulde træner har sagt ja tak til at fortsætte i vores lille klub, lyder det fra Hvidovre Fodbold-formanden Lars Cramer-Larsen.

- Per Frandsen har de sidste fem år leveret et fantastisk stykke arbejde, med holdet der jo kun er blevet bedre, og det er vi glade for at han har lyst til at fortsætte med.

Per Frandsen har været træner i Hvidovre IF siden 2017, hvor han rykkede klubben op i landets næstbedste række i sin første sæson og hver sæson er placeringerne kun blevet bedre, og lige nu er succestræneren uhyggelig tæt på at sikre den anden oprykning. En oprykning til landets bedste række - Superligaen .

- Han har i seks år været en fantastisk træner, der sammen med det øvrige team omkring holdet har fåret ufattelig meget ud af det materiale, de har haft til rådighed, og jeg håber ikke kun for klubben, men også for Per, at han får det kæmpe skulderklap en oprykning, vil være.

Cramer-Larsen hylder samtidig den profil som Per Frandsen har, som han også mener er nøglen til at han har kunnet sidde på posten i så mange år.

- Per Frandsen har en fremragende forståelse for hvad spillerne har brug for, om det er i medgang eller modgang. Han forstår om der er brug for en fridag eller hårdere træning. Han har en klar måde at spille på, som han har haft tiden til at indarbejde i holdet. Dertil er han en fantastisk personlighed, som passer ind i den kultur vi har i klubben.

- Derfor var vi som ledelse aldrig i tvivl om at vi gerne ville holde fast i Per, hvis lysten og sulten stadig var der. Så at vi hurtig blev enige om at fortsætte samarbejdet er jo bare fantastisk, slutter formanden.

Per Frandsen kan dermed se ind til sin 6. sæson som HIF-cheftræner, men er fortsat et par sæsoner fra at nå op på Jan Kalborgs 10 sæsoner, der også endte med Superliga-.oprykning.

 

ka-ma