”Frikort” – og den vigtige dialog

 ”Frikort” – og den vigtige dialog

Ugens Kommentar af Niels Erik Madsen

UGENS KOMMENTAR: Den lille, sure misundelse og Janteloven trives godt i det fredelige Danmark. Senest er det lykkedes et par dagbladsjournalister at genopfriske en historie og oppuste den ældgamle eksistens af det såkaldte ”fordelskort” eller ”frikort”, som vore folkevalgte udstyres med til kommunale institutioner som svømme- og skøjtehaller, stadions, museer og andre arrangementer og faciliteter, til noget odiøst, - ja måske endda skattepligtigt?. Ja, man har endog formået Folketingets Ombudsmand til at udtrykke sig negativt.

Hvis man hører til dem, der pr. automatik vender mundvigene nedad, når emnet rammer ”goder til de folkevalgte politikere”, er det jo virkelig guf. Well, det kan måske ikke afvises at uddelingen af disse ”frikort” f.eks. til eksterne i forvaltningen, samarbejdspartnere og ledsagere, er lidt for udbredt i nogle kommuner, regioner og på Christiansborg, Det er dog at slå en knude på fornuften at kalde det politisk misbrug og bestemt også at gå for langt helt at afskaffe ”frikortet” for vore aktive politikere.

”Frikortet” til vore politikere er nemlig ikke bare et gode, og der er en god forklaring på dets indførelse, og politikernes tilstedeværelse. Det er ganske enkelt en fornuftsbetonet faktor, at de folkevalgte skal ud blandt befolkningen til arrangementer og i foreninger m.v., og her danne sig et billede af hvad der foregår. Og da ikke mindst hvad det offentlige yder bidrag og støtte til, samt hvad der kræves for en videreudvikling på den kulturelle front. Hvis man alene ønsker deres isolation på diverse rådhuse, vil vore politikere næppe være i stand til at justere og viderebefordre indhøstede erfaringer og indsigt, men alene være afhængige af input og impulser fra embedsværket. Her er det vigtigt med en dialog på stedet.

Sent sidste uge meldte kommunaldirektøren så ud, at man havde stoppet den mere end 40 år gamle ordning med ”kommunekort” til ansatte, idrætsrådet og eksterne modtagere. Om man yderligere vil tackle det smålige bøvl om ”frikort” til de folkevalgte, melder historien ikke noget om. Men man kan da håbe på en fornuftig afslutning, der ikke hæmmer dialogen og det vigtige samvirke.

 

nem