Frivilligcenter Hvidovre er 100 kr. værd!
LÆSERDEBAT: Som medlem af Frivilligcenter Hvidovre kan man få stor gavn af de mange tilbud. I år har jeg selv deltaget i to super inspirerende og nyttige workshops om rekruttering/fastholdelse og fundraising. Workshoppen gav konkrete værktøjer og ny inspiration til mit frivillige arbejde.
Medlemmer har førsteret til kurser, netværksmøder, rådgivning og events. Som medlem får I:
- Skræddersyet vejledning og rådgivning, der retter sig specifikt mod jeres forening.
- Adgang til workshops og kurser, hvor I endda har indflydelse på indholdet.
- Invitationer til netværksmøder, hvor der skabes kontakt til kommunalt ansatte, foreninger og virksomheder i Hvidovre.
- Nyhedsbreve med seneste nyt om frivilliglivet i Hvidovre.
- Muligheden for at støtte udviklingen af det frivillige arbejde i vores lokalsamfund.
Et medlemskab er til at betale: For foreninger koster det kun 200 kr. om året, og som enkelt frivillig er prisen 100 kr.
Bliv foreningsmedlem: (200 kr.) https://frivilligcenterhvidovre.dk/foreninger/bliv-medlem
Bliv individuelt medlem: (100 kr.) https://frivilligcenterhvidovre.dk/frivillige/bliv-medlem
Faisal Khiljee er leder af frivilligcenter Hvidovre. Det lokale civilsamfund kan værdsætte Faisals indsats. Han gør en forskel som igangsættende ildsjæl og en levende og engageret underviser.
Jeg kan varmt anbefale alle frivillige og foreninger at melde sig ind og blive en del af det inspirerende fællesskab, Frivilligcenter Hvidovre tilbyder.
Lars H. Nielsen