Gangsti eller stadion?

Gangsti eller stadion?

Vi er nødt til at prioritere midlerne, skriver borgmester ANDERS WOLF ANDRESEN:

LÆSERBREV: Hvorfor er der råd til en opgradering af Stadion men ikke til at gøre tunnelen til Bakkeskoven i Brøndby tilgængelig? Det spørgsmål stillede Tommy Gjøl i sidste uges avis på vegne af ”naturtosserne” og fotogruppen i Aktivitetscentret.

Jeg kan svare, at uanset hvor meget vi i Kommunalbestyrelsen gerne vil realisere mange gode projekter, der kan glæde Hvidovres borgere, så er vi nødt til at prioritere midlerne.

HIF’s oprykning til Superligaen er historisk, og det er vi i Kommunalbestyrelsen enige om, at der skal handles på. Et flertal var også enige om, at vi kunne finde pengene ved at gennemgå kommunens anlægsbudget med en tættekam, så det har vi gjort. En del af løsningen blev at udskyde etablering af stien til Bakkeskoven i Brøndby til 2024. Indtil videre må vi derfor gå eller cykle til Bakkeskoven ad Byvej. Fra krydset ved Byvej og Kettevej er der ca. 500 meter til indgangen til Bakkeskoven – med fortov og cykelsti hele vejen.

Venlig hilsen

Anders Wolf Andresen Borgmester