Genbrugshallens 5 % pulje kommer til fordeling

Genbrugshallens 5 % pulje kommer til fordeling

Genbrugshallen har igen i år været godt besøgt – og nu skal 5% af omsætningen uddeles

NYHEDER: Som det fremgår af Fællesforeningens vedtægter, skal 5 % af årets omsætning indgå i en pulje, som skal uddeles til almennyttige formål, fortrinsvis humanitære og miljømæssige aktiviteter.

Tilskud fra denne pulje kan søges af klubber, foreninger samt skoleklasser, der er hjemmehørende i Hvidovre

Foreninger/klubber, der deltager i det månedlige salg og modtager andel herfra, kan ikke modtage tilskud fra denne pulje.

Budget – eller en beskrivelse af de aktiviteter, der søges støtte til – vedlægges ansøgningen, som derudover skal indeholde navn, adresse (gerne mail) og tlf. nr. på kontaktpersonen.

På baggrund af de indkomne ansøgninger træffer bestyrelsen beslutning om fordeling af midlerne.

Ansøgningen stiles til foreningens bestyrelse, og sendes via mail til genbrugshal@gmail.com – ansøgningsfrist den 15. november.

 

red
menu
menu