Generalforsamling med dramatik

Generalforsamling med dramatik

NAVNE: Det er ikke den rene idyl der p.t. kendetegner foreningen Dansk Folkehjælp Hvidovres afdeling.

Ved den ord. generalforsamling den 30. marts, opstod der en alvorlig uenighed mellem formanden Ebbe Bay og foreningens kasserer Susanne Brixum, der mundede ud i at de begge ønskede at den anden skulle trække sig fra bestyrelsen. Ebbe Bay fordi hans fraflytning til Sorø havde gjort samarbejdet vanskeligere, og Susanne Brixum fordi hun – i følge formanden – havde undladt at give bestyrelsen orientering om økonomiske aktiviteter.

Efter en længere hed diskussion afsluttede Hans Thomsen og dirigenten Arne Bech med at foreslå generalforsamlingen afbrudt, og indkaldelse til en fortsat ekstraordinær generalforsamling. Den afholdes på fredag den 25. april kl. 19.30 i Kulturhus Risbjerggaard.

Foto: Ebbe Bay.

m-
menu
menu