Gratis fastelavnsfest for alle i Frihedens Butikscenter

Gratis fastelavnsfest for alle i Frihedens Butikscenter

Frihedens Butikscenter byder traditionen tro på stor fastelavnsfest for børnene

Det er helt gratis når Frihedens Butikscenter på lørdag den 10. februar kl. 11 inviterer alle fra 0-99 år til festlig fastelavnsfest på torvet.

Der bliver sat festlige tønder op på torvet i butikscentret, og som I skal prøve at slå ned. Se om du kan slå tønden ned og blive årets kattekonge eller kattedronning, lyder opfordringen fra centret.

Efter alle tøndeslagninger kåres der kattekonger og kattedronninger - som modtager en præmie, og der er også præmie til de bedst udklædte. Butikscentret byder også på fastelavnsboller og cacaomælk til alle børnene.