Gratis jazzkoncert på kirkepladsen

Gratis jazzkoncert på kirkepladsen

Bandet ”FanJazztic5” spiller foran Strandmarkskirken på lørdag

Velkommen til en swingende eftermiddag på lørdag den 26. august kl. 15.00 på kirkepladsen ved Strandmarkskirken med kvintetten FanJazztic5, som spiller de gode gamle jazzklassikere såvel som egne numre.

Koncerten foregår på kirkepladsen, hvor der stilles borde og stole op og alle er velkomne. Enten til at høre hele koncerten eller bare kigge forbi et par numre.

FanJazztic5 består af Søren Larsen: Klaver, Lars Bonde: Trommer, Anders Skovgaard: Bas, Thomas Hartig Braunstein: Saxofoner og Louise Grave-Larsen: Sang.

Koncerten er gratis, der er ingen tilmelding og kirken giver en øl eller vand. Hvis vejret ikke er til udendørs koncert, rykkes der indenfor i kirkens store sal, sideskibet.

Vil man gerne give et lille beløb i kontanter eller på mobilepay, er det Strandmarkskirkens Sociale Arbejde, der takker for tilskuddet bl.a. til julekurve til sognets trængende.

Foto: Foto fra en tidligere koncert med FanJazztic5 – der dog måtte spille indendørs pga. regn.