Har du lyst til at udstille din kunst på Risbjerggaard?

Har du lyst til at udstille din kunst på Risbjerggaard?

Et tilbud fra foreningen Hvidovre KUNST

NYHEDER: Unge billedkunstnere fra Hvidovre og omegn indbydes nu til at udstille på Svalegangen i Kulturhus Risbjerggaard i 2027. Det gælder både erfarne og mindre erfarne.

Siden 2024 har foreningen Hvidovre KUNST stået for udstillingerne på Svalegangen, og mange har allerede taget imod tilbuddet. Nu åbner kunstforeningen for at flere kunstnere – gerne yngre kunstnere, som bor her i området eller tæt på – kan få chancen.

– Vi ser dette som en mulighed for, at en ung kunstner kan få sin første eller anden udstilling og afprøve, hvordan det er at producere værker til de sorte vægge, arrangere en fernisering og måske endda sælge værker, siger Michael Aage Jensen.

Det er gratis at udstille. Udstillingerne hænger typisk en måned ad gangen, og der er fri adgang til udstillingen i Kulturhusets åbningstid.

Hvis du har lyst til at prøve at udstille i Hvidovre, så kan du kontakte Hvidovre KUNST på hello@hvidovrekunst.dk – skriv Svalegangen i emnefeltet.

red
menu
menu