Har gjort Hvidovre til en cykel-kommune

Har gjort Hvidovre til en cykel-kommune

Finn Ivo Heller runder de 75

Den tidligere formand for Hvidovre lokalafdeling af Dansk Cyklistforbund, Finn Ivo Heller, Menelaos Boulevard, kan på mandag den 20. november fejre 75 års fødselsdag.

Finn Heller har i sin mere end 10-årige formandsperiode hos Cyklistforfundet gået foran - og gør det stadig - i opgaven med at sætte fokus på det at cykle. Han har sat sig for at gøre Hvidovre til en cykelkommune, og det har man i en lang år- række mærket både i forvaltningen og blandt politikerne i kommunen.

Presser stadig på!

Men selv om han “presser på”, er han stadig på god fod med alle, både høj og lav. Energien sprudler, når der skal arrangeres “Vi cykler til arbejde”, “Alle børn cykler”, og ikke mindst “Trafik-legedagen” om efteråret, - der vist er en af de få ting, som kan få ham til at bekymre sig over en succes. For det har det nemlig været, lige siden første gang.

Han trådte ud af bestyrelsen i 2016, men fortsætter dog som medlem af foreningens Trafik- og Miljøæudvalg, og foreninges-repræsentant i "Det Grønne Råd" under Hvidovre Kommune, hvor han også arbejder ivrigt for at skaffe sine cyklende medborgere de bedste betingelser.

Heller har tillige været været næstformand i Dansk Cyklist Forbunds landsledelse.