HAR SØGT PULJEN!
CENTER for TRAFIK og EJENDOMME med svar om tryghedspulje:
LÆSERDEBAT: Folketingsmedlem Maria Durhuus undrede sig i avisen 12. november over, at Hvidovre Kommune ikke har søgt den tryghedspulje, hvor kommunerne kunne søge penge til at indkøbe kameraer til tv-overvågning.
Hvidovre Kommune har dog søgt puljen – og ansøgt om penge til at kunne sætte i alt 30 overvågningskameraer op 7 forskellige steder i kommunen herunder bl.a. på Hvidovre Havn, ved Sønderkærskolen og Enghøjhuset. Vi fik dog desværre ikke tilskud fra tryghedspuljen i denne omgang.
Vi er dog allerede i gang med at forbedre trygheden ved Avedøre Station, Åmarken Station og Musikskolen, hvor der bliver etableret ny og moderne belysning. Der har lige været holdt infomøder, om hvordan vi forbedrer belysningen de tre steder.
Center for Trafik og
Ejendomme
Hvidovre Kommune
