Har vi glemt Seniorboligerne?
Ugens kommentar af Niels Erik Madsen
KOMMENTAR: ”De ældre skal blive i eget hus så længe som muligt”, – det politikerslogan har vi fået tudet i ørerne de sidste 15-20 år. Det stemmer bare ikke overens med det nye slagord der præsenteres her i vor by ”Det seniorvenlige Hvidovre”.
Man har åbenbart ikke tænkt på at det slogan skulle følges op med etablering af seniorboliger, der var til at betale, når ældre medborgere på et tidspunkt følte sig tvunget til at afhænde deres hus.
Hvidovre Kommunes boliganvisning har efter bedste evne hjulpet med at finde betalbare lejligheder til de mange ældre der helst ville blive boede her.
Men på trods af et stort antal almennyttige boliger som bl.a. Bredalsparken, Spurvegården, Rosenhøj, Lejerbo, Hvidovrebo og Avedøre Stationsby, kan behovet slet ikke dækkes. Der er heller ikke opført ret mange nye andels- og ejerlejligheder de seneste år.
Kunne man have gjort det anderledes? Måske har kommunens boligpolitik de seneste 10-15 år været lidt for baseret på at få nye borgere ind, - bedst illustreret af at man nok har givet grønt lys for alt for mange store private, kostbare boligprojekter, senest ved Hvidovre Station og på gartnergrundene i Avedøre?
nem
