Heftige udskiftninger på posterne

Heftige udskiftninger på posterne

– med langsomme behandlingstider til følge, skriver LIS GUNLAUGSSON

LÆSERDEBAT: Som borger i Hvidovre siden 1978, med fem socialdemokratiske Borgmestre, – undrer jeg mig over den ”heftige” udskiftning af ”top-posterne” på Hvidovre Rådhus, inden for de seneste år.

Tidligere blev de ansatte på arbejdsopgaverne i rigtig mange år. Sådan er det desværre ikke længere, kan man læse ved, at følge med i Hvidovre Avis. Gennem de senere år, – har mange ledere på forskellige poster forladt Hvidovre Kommune.

Hvad er årsagen? Er arbejdsbetingelserne blevet ændret så meget, at dagligdagen er uudholdelig??

Hvor skal de nyansatte ledere søge efter gode faglige råd??

Alle er jo forholdsvis nye i deres job!

Hvem bliver ”Sorteper” i denne situation? Det er borgerne, som venter på behandling af sager i forskellige afdelinger. Det er ikke ”kun” hjemmeplejen der ”halter bagud”. Det samme er tilfældet for bl.a. visitationen til hjælpemidler.

Selv har jeg en ansøgning om støttestrømper liggende,  som nu går ind i 5. måned, hvor man ikke en gang har kontaktet min læge.

Så der er lange udsigter.  Men jeg er også vidende om, at der er mange andre der ligger til ”syltning“ i denne afdeling.

Derfor kan det efter min mening, kun gå for langsomt, med igen at ansætte en Borgerrådgiver.

Men var det ikke en idé først, at få løst problemerne i egne rækker (topledelsen), – inden man deler ”nedsmeltningen blandt personalet”, med andre Kommuner?

Med venlig hilsen

Lis Gunnlaugsson

menu
menu