HIF kommer på den store prøve!

HIF kommer på den store prøve!

Møder tre af Danmarks bedste fodboldhold i de næste uger – starter mod Silkeborg fredag aften på Hvidovre Stadion

FODBOLD: Det tør nok antydes at Hvidovres Superligamandskab skal ud i et hårdt program mod tre af landets absolut bedste fodboldhold i de kommende uger. Forhåbentlig har de rødblusede samlet kræfter og mod her i landskampspausen, så de måske kan overraske?

Allerede på fredag den 20. oktober kl. 19.00 kommer den første svære styrkeprøve når topholdet Silkeborg kommer på besøg på Hvidovre Stadion, hvor vi håber på et gensyn med de to tidligere HIF’ere Fredrik Carlsen og Andreas Pyndt (to spillere, som vi har savnet så meget på midtbanen)?

Lørdag den 28. oktober kl. 17 går det løs på udebane i Idrætsparken mod FCK, onsdag den 1. november kl. 18 møder HIF igen vennerne fra Silkeborg på Hvidovre Stadion kl. 18.00 i ottendedelsfinalen i DBUs pokalturnering, og søndag den 5. november kl. 18 gæster FC Midtjylland Hvidovre Stadion.

Foto: GODE RÅD ER DYRE! – for Hvidovres Superligahold og ikke mindst trænerteamet Per Frandsen og Christian Grønbæk, der forhåbentlig kan hitte på en taktik, der kan skabe et par overraskelser i de kommende dages ubarmhjertige program?

-m