HIF skyder Superligaen i gang

 HIF skyder Superligaen i gang

Vandt 2-1 i sidste testkamp i Tyrkiet, og er klar til søndagens premiere mod Randers

FODBOLD: Hvidovres Superligamandskab er hjemvendt efter en uges træningslejr i Tyrkiet. Her blev det til en sejr i den sidste testkamp mod ukrainske Oleksandriya der ligger nr. 11 ud af 16 i den bedste række.

I den kamp skød Tobias Thomsen Hvidovre på 1-0 efter 37 minutter og kort efter sendte Jeffery Papa et flot langskud i mål til 2-0.

I 2. halvleg blev der skiftet syv mand og Ukrainerne fik reduceret til slutresultatet 2-1. Af spillerne der udmærkede sig var lejesvenden Thomas Jørgensen - der udover at have tilbagelagt 13 km på 75 minutter - spillede en rigtig god kamp.

Søndag gælder det så Randers FC der gæster Pro Ventilation Arena med kick off kl. 14.00. De to hold kæmper begge for overlevelse i bunden af Superligaen, hvor det blev til en uafgjort på 2-2 i det omvendte opgør. Her leverede Hvidovre et flot comeback efter at have været nede 2-0 hvor Andreas Smed reducerede til 1-2 inden uvejret udsatte opgøret. Herefter kom Hvidovre stærkt ud og Christian Greko Jakobsen fik udlignet til slutstillingen 2-2.

En spændende eftermiddag er i vente på Hvidovre Stadion.