HIF spillede for æren

 HIF spillede for æren

Stærkt målmandsspil reddede Lyngby, mod et Hvidovre-hold med de største chancer

FODBOLD: Hvidovre havde kun æren at spille for i sæsonens sidste Superliga-runde, mens søndagens modstander fra Lyngby skulle bruge et point for at sikre sig overlevelse.

Det var tydeligt fra start at Lyngby havde det resultat de skulle bruge. Gæsterne skulle helst ikke for langt frem på banen. Men efter få minutter kunne Simon Makienok have givet dem lidt sved på panden, da han var tæt på at give HIF en føring. Og i det 5. minut var den høje angriber igen tæt på at rette et indlæg i mål, men HIF måtte nøjes med et hjørnespark.

Det var 1. halvlegs største chancer, og resten af halvlegen virkede herefter låst og uden de helt store muligheder til begge sider.

HIF var tæt på

Lyngby-.defensiven levede livet farligt, for i 2. halvleg var det også Hvidovre der var mest på bolden og klart havde de største chancer.

Efter 64. minutter drev Lirim Qamili bolden godt frem på banen og trak indad og fik sendt en afslutning lidt for langt over mål. Kort efter var det Thomas Jørgensen der tog chancen udefra, men heller ikke han fik afslutningen inden for målrammen.

Det gjorde Martin Spelmann efter 70 minutter, da han sendte et drøn af et hug mod Lyngby-målet, men Lyngby keeper Jannick Storch diskede op med en stor redning. Det samme var tilfældet kort efter da Andreas Smed kom alene i feltet men keeperen kom godt ud og fik gjort målet lille. Det var ganske enkelt Lyngby-keeperen der reddede sit hold.

Dermed sluttede kampen som den startede 0-0 og Hvidovre sluttede af med et enkelt point i sæsonen sidste kamp.

 

ka-ma