HIF spiller den sidste testmatch i Jylland

HIF spiller den sidste testmatch i Jylland

Afbud fra Kolding, betyder at HIF møder tysk regionalligahold på lørdag i Skærbæk

FODBOLD: Hvidovres sportschef Peter Lassen har været på alvorligt overarbejde den sidste uge efter lørdagens testkamp i Lyngby, og op til træningsopholdet i denne uge i Vejen fra den 9. til 13. juli. Her skulle HIF have mødt oprykkerne Kolding i den sidste test inden sæsonstarten hjemme i Hvidovre mod HB/Køge.
 – Vi modtog pludselig et afbud fra Kolding, der efter træner Wichmanns afrejse til Tyskland og jydernes oprykning til Nordic Bet-Ligaen ikke ønskede at møde os, bl.a. fordi vi allerede skal spille mod dem i turneringens 2. runde, fortæller Peter Lassen.
– Så gode råd var dyre med hensyn til at finde en ny modstander inden sæsonstarten...
Sidste kamp – og hjem i bussen
Efter et større detektivarbejde lykkedes det imidlertid at få arrangeret en træningskamp mod det tyske regionalligamandskab Eintracht Norderstedt 03 på Skærbæk Stadion nær Tønder på lørdag den 13. juli kl. 15.00.
 Det betyder at HIF-mandskabet får den sidste afpudsning inden man tager bussen hjem fra det jyske lørdag aften.    

mads