HIF-start allerede første uge i nyt år

HIF-start allerede første uge i nyt år

Har aftalt tre træningskampe og ophold i Tyrkiet med kampe og træning

FODBOLD: Hvidvores Superligamandskab er sendt på en velfortjent ferie, men allerede torsdag den 4. januar møder spillerne ind til forberedelserne til turneringstaten, der finder sted omkring 18. marts mod Randers.

Inden da er planlagt tre træningskampe og så gentager man succesén fra sidste år med en træningslejr i et sportscenter i Tyrkiet.

- Vi har aftalt tre træningskampe i januar og så slutter vi af med en træningslejr samme sted i Tyrkiet som vi var på sidste år fra den 2. februar til den 9. februar, fortæller sportschef Peter Lassen. - Alle tre træningskampe er på udebane, den første er lørdag den 13. januar mod Nykøbing FC, herefter har vi Brøndby den 20. januar og Hillerød den 27. januar. Tidspunkerne er ikke fastlagt endnu, men det skal vi nok informere om lige så snart, det er på plads.

- Vi er rigtig glade for at det for anden år i træk er lykkes os at få stablet en træningslejr på benene. Det har været et stort ønske fra trænerteamet, der sidste år fik rigtig meget ud af spillerne i den uge vi var afsted. Her skal vi naturligvis også spille et par træningskampe, uden at vi dog har modstanderen på plads endnu, slutter Peter Lassen.

Hvidovre starter som bekendt hjemme mod Randers FC i uge 7 og weekenden efter mod Viborg FF også på hjemmebane. De to kampe er ikke programsat endnu, bl.a. fordi man venter på FC Københavns og FC Nordsjællands europæiske skæbner. ka-ma

 

ka-ma