HIF-talent skifter til Ishøj IF

HIF-talent skifter til Ishøj IF

HIF mister talentfuld keeper

Målmandstalentet Alfred Maslen har forladt klubben og fortsætter karrieren i 2. divisionsklubben Ishøj IF. Det oplyser Maslens agent, på egen platform med et foto af Maslen i Ishøj tøj og teksten "Done Deal" 

Maslen er et produkt af klubbens egen talentafdeling og har gennem flere år været en del af miljøet omkring førsteholdet. I 2024 skrev han fuldtidskontrakt, men det blev aldrig til en officiel optræden på førsteholdet.

I den aktuelle opstart deltog Maslen hverken i holdtræning eller i årets første træningskampe, og dermed pegede meget på, at parterne gik mod et farvel. Nu er fremtiden på plads, og den unge målmand får mulighed for at fortsætte sin udvikling på seniorniveau i Ishøj IF.

Skiftet sker inden transfervinduets lukning 2. februar og giver Maslen udsigt til mere spilletid i 2. division.

menu
menu