Hjemme hos Alfons Åberg

Hjemme hos Alfons Åberg

Teaterforestilling for de små på Teater Vestvolden i efterårsferien

ARRANGEMENT: – Kom og oplev Alfons og hans nye legekammerat Viktor i en hjertevarm historie om venskab, mod og kreativitet, lyder det fra Teater Vestvolden, der viser den søde forestilling for de 3-årige og opefter i efterårsferien fra den 11.-19. oktober.

Vi følger Alfons og hans lidt distræte far, hvis tålmodighed tit bliver sat på prøve. Men far kan også forklare Alfons hvorfor det er godt at kede sig ind imellem. Alfons får en ny lille ven, Viktor på legepladsen. Men de bliver drillet af en stor dreng der prøver at skræmme dem væk med en stor vandpistol.

Hjemme hos Alfons leger de en masse lege. De leger ildebrand og lille Dukke-Lise bliver mirakuløst reddet af en støvsuger med udrykning. Far kommer hjem midt i dramaet og må bede Alfons om at hjælpe til med oprydningen. Tilbage på legepladsen får de to drenge i fællesskab stoppet den store drenge drillerier.

Glæd dig til Comedievognens populære dramatisering af Gunnila Bergstrøms elskede Alfons Åberg-bøger.

Spilledagene er tirsdag og onsdag kl. 11 & 13, torsdag kl. 11 samt lørdag og søndag kl. 11 & 13

Billetter kan købes på Teater Vestvoldens hjemmeside.

red
menu
menu