Høj humør og gevinstregn
Støtteforeningens juleafslutning
ARRANGEMENT: Der var fest og herlig stemning da Støtteforeningen Hvidovre i tirsdags bød indenfor til julebankoafslutning i Kometen.
Ud over servering af gratis gløgg og æbleskiver til de 363 fremmødte medlemmer, var der – i dagens anledning - på den ”grønne gevinstvæg” markeret med ekstra forhøjede gevinster.
Lige efter pausen blev der trukket mange præmier på efterårets kontrolbilletter (se billede), herunder kurve med alt godt til Julemiddagen, samt til den store søde tand. I kurvene var penge til en flæskesteg/and, tilbehør til denne. 2½ kg. Quality Street, 45 kæmpe skildpadder, småkager, servietter m.m. Et par tydeligt glade vindere fandt man til disse kurve.
– På vegne af bankoteamet i Støtteforeningen Hvidovre vil jeg gerne takke alle medlemmer for den store opbakning der har været til vores arrangementer gennem hele 2025, siger formanden Peter Willumsen.
– Vi starter op igen allerede den 6. januar med banko i Kometen...
red
