Hun omfavner kunsten

Kunstner med international baggrund indtager Hvidovre
ARRANGEMENT: Fra torsdag den 8. maj præsenterer HVIDOVRE KUNST en ny udstilling med den internationale kunstner Anastasiia Lodde, bosat i København.
Udstillingen består af farvestrålende malerier og skitser fra Loddes unikke univers og kan opleves i Hovedbibliotekets hall og café.
Anastasiia Lodde udforsker komplekse begreber som identitet, migration og modstandskraft – emner, der både er formet af hendes personlige erfaringer og større historiske fortællinger.
Hun stammer fra en ukrainsk-estisk familie i det sydlige Rusland og bærer en arv fyldt med magi, samfundsmetaforer og kulturelle konflikter.
Med baggrund i genetik, og sin immigration til Danmark i 2019, har Lodde fået et nyt perspektiv på sit tilhørsforhold og forandringer, hvilket har ført hende til at omfavne kunsten som både et tilflugtssted og et værktøj til undersøgelse.
Hendes visuelle sprog trækker på surrealistisk symbolisme. Hun integrerer objekter fra sovjettiden, slaviske tekster og fragmenter af hjemligt liv i sine malerier for at skabe en følelse af både tab og genopbygning. Disse symboler og objekter fungerer ikke som nostalgiske referencer, men som vejskilte, der stiller spørgsmål ved udholdenhed og modstand i mødet med glemsel.
Udstillingen gratis og kan ses på Hvidovre Hovedbibliotek frem til den 5. juni.
HVIDOVRE KUNST afholder en fernisering på næste torsdag den 8. maj kl. 19-21. Alle er velkomne og der vil som sædvanlig være en gratis forfriskning til medlemmer af foreningen.