Hvad blev der af den sociale ansvarlighed?

 Hvad blev der af den sociale ansvarlighed?

Der er åbenbart stor forskel på, hvad man siger inden valget og hvad der foregår efter, skriver KENNETH F. CHRISTENSEN:

LÆSERBREV: Som en særlig julegave vedtog SF, Konservative, Hvidovrelisten, Nye Borgerlige (nu skiftet til LA) og Danmarksdemokraterne en brugerbetaling og dårligere forhold for de af vores skolebørn, der har det sværest.

På papiret lyder det rigtig pænt, at man vil give de børn, der er i vores specialundervisningstilbud samme åbningstider i SFO’en som man gør på almenområdet. Med forslaget fjerner man også den tvungne sommerferielukning. Det lyder alt sammen rigtig godt.

Men i virkelighedens verden er der tale om en massiv besparelse på de børn, der har det sværest. Der bliver ikke tilført ekstra midler, men det eksisterende personale skal sørge for at holde åbent i 11,5 time ekstra hver uge samt de 3 uger i sommerferien, hvor der tidligere var sommerferielukket. Det betyder med andre ord, at normeringen bliver smurt ud som et tyndt lag smør og det giver forringede arbejdsvilkår for både lærere og pædagoger og det får ret omfattende konsekvenser for vores børn på specialundervisningsområdet.

Forældrene har nu fået 8 dage til at tage stilling til om, deres børn skal tilmeldes SFO eller ej. Der følger en forældrebetaling med på 1639 kr. om måneden og det som forældrene ikke kan få besked om inden for denne tidsgrænse på 8 dage er, hvad det ellers får af konsekvenser for deres økonomi. Jeg har eksempelvis haft kontakt med flere, hvor de ikke kan få oplyst, hvad det får af betydning for den tabte arbejdsfortjeneste, de får i dag. Konkret er meldingen, at de uanset til eller fravalg af SFO skal vurderes på barnets funktionsniveau om, de kan trækkes i tabt arbejdsfortjeneste.

Med andre ord har flertallet valgt en totalt absurd løsning.

De har kastet nogle af dem, der har det sværest direkte under bussen og givet deres børn en forringet skoledag og givet forældrene usikkerhed om deres økonomi.

Det overrasker mig meget, at SF der gik på valg for reelle minimumsnormering og ro på folkeskolen kan være bannerfører på et så asocialt forslag som det her.

Den eneste forklaring jeg kan finde er, at der er stor forskel på, hvad man siger inden valget og hvad der foregår efter.

Jeg er rystet.

 

Med venlig hilsen

Kenneth F. Christensen Medlem af Børne, & Uddannelsesudvalget Kommunalbestyrelsesmedlem (A)