Hvad nu, Hvidovre?

LÆSERDEBAT: Tak til borgmester Anders Wolf Andresen for at tage sig tid til at svare på mit læserbrev om manglen på en borgerrådgiver i Hvidovre Kommune. 

Det glæder mig, at kommunalbestyrelsen ønsker en borgerrådgiver og arbejder på en løsning. Men desværre efterlader borgmesterens svar flere vigtige spørgsmål ubesvaret – og det vækker bekymring. 

Det er positivt, at borgmesteren anerkender, at det kommunale system kan være svært at navigere i. Men borgerrådgiverens rolle handler ikke kun om at vise vej. Den handler også om kvalitet og retssikkerhed. En borgerrådgiver – som er ansat af kommunalbestyrelsen – skal formidle borgernes erfaringer videre til den administrative ledelse samt udarbejde årsrapporter, der giver kommunalbestyrelsen et vigtigt indblik i borgernes møde med kommunen. Det nævnes ikke i borgmesterens svar – og det er ærgerligt. 

Når borgmesteren skriver: „Vi mener“, henviser han til hele kommunalbestyrelsen. Det forpligter. Derfor håber jeg, at også andre politikere – både nuværende og kommende – vil melde sig på banen og bidrage til debatten. 

Det lyder fornuftigt, at kommunen overvejer et samarbejde med andre kommuner om en fælles borgerrådgiver. Det kan give faglig styrke. Men hvad har Hvidovre konkret gjort for at sikre kvaliteten af sagsbehandlingen i perioden uden en borgerrådgiver? Hvordan arbejder kommunen med læring og forbedring, når en vigtig del af det interne kvalitetstilsyn midlertidigt er sat ud af spil? 

I mit tidligere læserbrev henviste jeg til den tidligere borgerrådgivers årsrapport, som pegede på en „tendens til udbredt forråelse“ blandt medarbejderne. Denne kritik nævnes ikke med ét ord i borgmesterens svar. Hvad er der blevet gjort for at følge op på den? Jeg ved, at rapporten blev drøftet politisk, men resultaterne af den lovede undersøgelse er stadig ikke offentliggjort. Er arbejdet med at forbedre arbejdsmiljø og borgerservice blevet fulgt til dørs? 

Jeg nævnte også en konkret sag, hvor Ankestyrelsen vurderede kommunens sagsbehandling som kritisabel og krævede en ny vurdering. Det er ikke for at fremhæve én fejl, men for at pege på behovet for systematisk læring. Borgmesteren skriver, at kommunen tager Ankestyrelsens afgørelser alvorligt, men han nævner ikke, hvad der faktisk gøres for at sikre, at fejl ikke gentages. 

Det er netop her, fokus bør ligge: Hvad gør kommunen for at kvalitetssikre og udvikle sagsbehandlingen?  Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser en stor andel af kommunernes afgørelser på handicapområdet - i nogle år op mod halvdelen. Det peger på et generelt behov for forbedringer. Der findes ikke aktuelle tal for Hvidovre, men det understreger blot, hvor vigtigt det er med gennemsigtighed og kvalitetssikring - særligt i en periode uden borgerrådgiver. Spørgsmålet er derfor ikke bare, om Hvidovre vil tage ansvar – men også hvornår og hvordan? 

Jeg håber, at borgmesteren og kommunalbestyrelsen vil tage et skridt videre: Lytte til borgerne, lære af den tidligere borgerrådgivers kritik og sikre, at kvalitet og retssikkerhed bliver et klart fokus – ikke kun i ord, men i handling. 

Vi er mange, der følger med. Er der politisk vilje til at tage ansvar? 

De bedste hilsner 

Bente Olsen, Hvidovre 

(Model foto)