Hvem var Michelangelo?

Hvem var Michelangelo?

En eftermiddag med drama og guddommelig gru - foredrag i Magistergården på mandag

På mandag den 5. februar kl. 13.30-15.30 i Magistergaarden ved Hvidovre Kirke, bydes der på et spændende foredrag om Michelagelo med Gitte Konradsen, cand mag i historie, italiensk og dansk.

Hvem var Michelangelo, hvilken rolle spillede han i sin samtid og hvorfor er han så fortryllende som kunstner?

Det er meget vanskeligt at fatte, hvordan det var muligt for et menneske at præstere hvad Michelangelo præsterede igennem fire års ensomt slid fra det pavelige kapels stillads i Det Sixtinske kapel. Da værket var færdigt, var Michelangelos ry og anseelse større end nogen kunstner nogensinde havde oplevet før – og måske også siden. Fyrster og paver overbød hinanden for at sikre sig et værk af den guddommelige mester og hans temperament skabte storkonflikt mellem Paven og bystaten Firenze.

Som person var Michelangelo sin egen største kritikker, udpræget omhyggelig, hysterisk, stolt, uafhængig og særdeles temperamentsfuld. Alt dette tilsammen gjorde ham til den sublime kunster og karakter som stod bag de mange kendte værker fra Renæssancen. Den frygtindgydende kraft der skræmte dem som traf ham selv, fylder os i dag med ærefrygt når vi står overfor et af hans guddommelige værker.

En eftermiddag med drama og guddommelig gru igennem en rejse i Michelangelos værker!

Foto: Gitte Konradsen