Hvidovre henter Mehmet Coskun hjem

Ny spiller til HIF
Fodbold: Vinterens anden forstærkning er på plads da Hvidovre IF netop har hentet den 26-årige Hvidovre-dreng Mehmet Coskun hjem fra tyrkiske Şanlıurfaspor for at styrke konkurrencen om pladsen på venstre back.
Når truppen torsdag morgen sætter sig på flyet mod Tyrkiet til en uges træningslejr, bliver det med Mehmet Coskun om bord.
Coskun har de seneste par uger trænet med truppen, hvor både spilleren og klubben har haft mulighed for at se hinanden an. Nu er parterne blevet enige om en aftale, der gør ham til en fast del af Hvidovres trup.
"Vi får en angrebslysten back, der meget gerne vil med fremad banen og bidrage til det offensive spil. Vi har set, at han har et rigtig godt indlæg, som typer som Frederik Høgh, Mathias Andreasen og Simon Makienok forhåbentlig kan få stor glæde af. I testkampen mod Frem viste han også, at han har defensive kvaliteter, så jeg er rigtig glad for, at han nu er en fast del af truppen, der forhåbentlig skal spille sig i oprykningsspillet om en måneds tid.
Derudover kommer han med en masse erfaring fra sine år i Tyrkiet, som han kan bidrage med, både på og uden for banen.Vi har også set en spiller, der på kort tid har indgået rigtig godt i fællesskabet, så det glæder mig meget, at vi er blevet enige om en aftale fortæller Peter Lassen
Mehmet Coskun har spillet ungdomsfodbold i klubben og har udover det også været en del af Avedøre IFs 1. hold.