Hvidovre i DM finale

Hvidovre i DM finale

Første opgør mod Rødovre på torsdag

ISHOCKEY: Hvidovres ishockeydamer har endnu engang spillet sig i DM finalen, og igen bliver det mod rivalerne fra Rødovre, der er forsvarende danske mestre og pokalvinder.

Det kom på plads efter to semifinale sejre over Odense. Den første i Odense blev vundet 3-1 og i returopgøret kom man også flyvende fra start da Julie Fuch Østergaard med to scoringer midtvejes i første periode sikrede Hvidovre en 2-0, inden Kaya Holm kunne sende sit hold til pausen foran 3-0.

Odense fik dog svaret igen og vandt anden periode 2-0 og med under ti minutter igen af 3. periode fik gæsterne udlignet til 3-3.

Men så satte Hvidovre kniven ind, og for tredje gang kom Julie Fuch Østergaard på tavlen, inden Julie Jensen og Julie Henriksen gav deres navnesøster følge skab og sikre finalepladsen.

I DM finalen spilles der bedst ud af tre, hvor Rødovere pga. sejren i grundspillet har hjemmebanefordel i de to sidste kampe. Dermed lægger Hvidovre hus til den første DM finale der fløjtes i gang på torsdag kl. 19.30 i Frihedens Idrætscenter. De to øvrige finaler spilles i Rødovre skøjtehal lørdag og søndag kl. 19.15 og 18.00.

Foto: Julie Fuch Østergaard.