Hvidovre i toppen efter dramatisk opgør

Hvidovre i toppen efter dramatisk opgør

Kneben 3-2 sejr blev ændret til 3-0 efter protest.

VOLLEYBALL: Hvidovre har fået en næsten perfekt start på livet i herrernes 1. division, hvor man i den grad ligger lunt til i kampen om oprykning og tilbagevenden til landets bedste liga.

Søndag tog Hvidovre nemlig den 6. sejre ud af 6 mulige da man ude besejrede Gentoftes 2. hold. Hjemmeholdet tog første sæt med en 25-20 sejre, mens Hvidovre var helt suveræne i kampens andet sæt som man vandt 25-12.

I tredje sæt vandt Gentofte 25-23, under store protester fra Hvidovre som mente scoreren var forkert ved stilling 21-23 som man mente skulle have stået 22-23. Kampens 4. sæt blev langt og nervepirrende, som Hvidovre til sidst tog med scoreren 30-28, hvilke betød af de to mandskaber skulle ud i et 5. og afgørende sæt.

Protest taget til følge

Her var topholdet igen bedst og Hvidovre vandt fortjent 15-12 i det sidste sæt og dermed en 3-2 sejr. Hvidovre endte efterfølgende med at få medhold i protesten fra 3. sæt og man vandt dermed 3-0.

I kvinderenes kamp blev det også til en fortjent sejr på 3-0, hvor Hvidovre vandt sikkert med sæt sifrene 25-11, 26-16, 25-16.

Begge hold spiller næste hjemmekamp på lørdag i Frihedens Idrætscenter, hvor VLI er modstanderen. Kvinderne spiller den første kamp kl. 14.00 imens herrerne spiller umiddelbart efter kl. 16.00.

Foto: Volleykvinderne vandt også en fortjent sejr.