Hvidovre landsby – før forstaden kom til

 Hvidovre landsby – før forstaden kom til

Foredrag i Risbjerg kirke ved Bitten Larsen på tirsdag

For mange er Hvidovre synonym med forstadens udstrakte villakvarterer og almene boligblokke fra efter 2. verdenskrig, men historien om Hvidovre er meget mere. I en ikke så fjern fortid var Hvidovre nemlig en ganske lille landsby, omgivet af marker.

Alle er velkomne til foredrag i Risbjerg Kirkepå tirsdag den 27. februar kl. 14.00, hvor man kan høre historien om Hvidovre og hvordan livet udfoldede sig i landsbyen gårde, huse og gader. Museumsinspektør ved Forstadsmuseet, cand.mag. i historie, Bitten Larsen fortæller om det, der var engang og om landsbyens udvikling gennem tiden.

Man kan eksempelvis høre om trængslen i Hvidovregade anno 1900:

- Der var ikke så lidt færdsel, og det var jo sådan dengang, at nogle skulle til byen hver dag, og andre de skulle i hvert fald et par gange om ugen, og de skulle jo både frem og tilbage; så blev der jo noget trafik der, og skolen i Hvidovregade, der delvist blev betalt af Københavns Kommune som en del af aftalen om de store indlemmelser i 1901, hvor København indlemmede de omkringliggende sognekommuner.

Der er gratis adgang til foredraget og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Foto: Højgården lå på det nuværende Hvidovregade 14-16. Det var en forlænget, stråtækt gård med landbohave og folkehold. Senere kom der gartneri på stedet og i dag ligger bebyggelsen Hvidovreparken på stedet.