HVIDOVRE OG KLIMAET!

HVIDOVRE OG KLIMAET!

Vores flyvninger til Ålborg må stoppe, skriver KARIN KOFOD

LÆSERDEBAT: En ny kommunalbestyrelsesperiode er begyndt og vores prioriteter skal på plads.

For hver eneste udvalg og område er der en konference i regi af Kommunernes Landsforening (KL) og det er ret vigtige samlinger, hvor man deler ny viden og nye rammer, vi diskuterer lovgivningen og på selve KL-topmødet vælges også hvem, der skal være KL’s bestyrelse, der forhandler med Finansministeriet om kommunernes økonomiske rammer!

Så vores tilstedeværelse på disse konferencer er meget vigtige; ingen tvivl om det, men!

Behøver vi så at flyve til Ålborg? Og jeg taler ikke her om vores Embedsværk!

Flyvning har nu overgået biltransport som mest CO2-belastende i Danmark!

Når vi bliver valgt til kommunalbestyrelsen, ved vores arbejdsgiver, hvad vi gør og går ind til, og arbejdet i Hvidovre Kommunalbestyrelse er heller ikke gratis for Hvidovres borgere, så det må være et rimeligt krav, at det vederlag vi yder også går til varetagelse af hvervet og ikke til extra indkomst, selvfølgelig skal vi også kunne se os selv og vores familier i øjerne, men det skal vel ikke være en større overskudsforretning.

Hvidovre er en extrem presset kommune på klimaforandringer og derfor må vores flyvninger til Ålborg stoppe; arbeidsgiverne ved, at vi har dette borgerlige ombud og ved derfor også, at vi har brug for disse extra dage, tag toget!

Det er dyrere at tage toget!

Det her handler ikke om prisen på billetten, men om CO2-belastningen; vores børn og børnebørns overlevelse!

Enhedslisten mener, at vi kører med tog til Ålborg; hvis der er særlige grunde i forbindelse et enkelt arrangement, hvor der kan være særlige forhold for den enkelte, der indikerer, at eneste mulighed er en flybillet, så skal man indgive en ansøgning, ellers må man selv betale for billetten.

Vi håber, selvfølgelig, at alle Grønne i kommunalbestyrelsen bakker op!

Karin Kofod

Enhedslisten Hvidovre

 

menu
menu