Hvidovre-sejr i første afdeling af DM-finalen

Hvidovre-sejr i første afdeling af DM-finalen

Sejr over mestrene fra Virum efter uhyggelig spændende afslutning

BORDTENNIS: Hvidovres bordtennishold klarede sig flot i den første DM finale, som blev spillet sidste onsdag på hjemmebanen I Frihedens Idrætscenter med et pænt tilskuerantal.

Kampen var mod sidste års danske mestre fra Virum, og finalen spilles bedst af tre holdkampe. Hvidovre stillede med Jocefina Haagensen, Sophie Walløe og Agnes Svensson, mens kom med Emma Clement, Annie Hedlund og rækkens bedste spiller Valeria Hachard (fra Estland).

Efter knap halvanden times spil, stod kampen 2-5 til Virum i holdkampen, hvor der spilles først til 6 sejre. På det ene bord spillede Sophie Walløe mod Valeria og var her bagud 7-10 I det afgørende sæt. Det så derfor sort ud ift. at skabe et godt udgangspunkt på hjemmebanen inden returopgøret d. 15. maj I Virum. Men Sophie overlevede på mirakuløs vis 4 matchbolde og vandt kampen med 13-11 i afgørende sæt.

Herfra startede et comeback som sent glemmes af de mange fremmødte tilskuere. Jocefina vandt 3-1 over svenske Annie. Agnes spillede til slut en nervøs kamp mod Virums 16-årige talent Emma. Efter et tæt 3. sæt, kunne Agnes i 4. sæt lukke kampen med 3-1. Kampen stod nu 5-5, hvorfor det hele skulle afgøres i et såkaldt "Golden Set". På daværende tidspunkt havde holdkampen været igang i over 3 timer.

En nervøs affære

Et afgørende sæt om sejren i holdkampen. Trænerne skiftes til at fravælge en tidligere spillet kamp for tilsidst at stå med den kamp, der skal definere om holdkampen tabes eller vindes. Jocefina endte med at skulle spille mod Annie.

Det var en nervøs affære, hvor det tydeligt kunne ses på begge spillere, at der var meget på spil. Efter kort tid var Annie foran 5-8, hvor det altså så svært ud for den nykåret danmarksmester, Jocefina. Herfra byggede Jocefina langsomt på med sikkert spil, hvilket medførte endnu et stort comeback. Jocefina lukkede og slukkede med imponerende 11-8, hvilket gav Hvidovre sejren på 6-5!

- Et rigtig godt udgangspunkt inden returopgøret, som spilles i Virumhallen på mandag d. 15. maj kl. 19.00. Skulle Virum gå hen og vinde den, spilles en afgørende holdkamp d. 24. maj, siger Victor Lynge. - Hvidovre har aldrig tidligere vundet et Hold-DM. Det vil derfor være en historisk bedrift, hvis holdet formår at vinde en af de to finaler.