Hvidovre spillere hentede OL-sølv

Hvidovre spillere hentede OL-sølv

Holdet indfriede ale forventninger

CURLING: Danmark deltager for tiden i Youth Olympic Games, hvilket er OL for juniorer. I curling er Danmark repræsenteret ved et juniorhold sammensat af spillere fra Hvidovre og Gentofte Curling klubber.

Efter de indledende kampe endte holdet på en 2-plads i deres gruppe, og de skulle herefter spille mod Japan i kvartfinalen, en kamp de vandt 8-3.

Herefter skulle de natten til torsdag spille semi-finale mod Kina. Det blev en tæt kamp, men holdet kom foran med 2 point efter 5. ende og holdt føringen hjem til den endelige stilling 6-4.

Som den sidste kamp ventede Skotland i finalen. Også dette blev til en tæt kamp, der kom ud i ekstra ende. Det endte dog med et nederlag - men en flot sølvmedalje til Danmark, der var repræsenteret af Jakob Schmidt, Kathrine Schmidt, Niklas Larsen og Emilie Holtermann.

Vi er repræsenteret med et stærkt hold, der allerede ved at nå semifinalen har indfriet alle forventninger. Vi vidste på forhånd, at holdet har kvaliteten til at levere overraskelsen, og holdet - og alle vi andre - er naturligvis rigtig glade for det flotte resultat.

De har allerede flere gode resultater på deres respektive klubhold, og det bliver spændende at følge dem også i årene frem.

Katrine og Jakob Schmidt fortsætter direkte til mixed doubles, hvor starter ud mod Italien på lørdag d. 27.1.

Foto: Holdet og holdledere efter medaljeoverrækkelsen