Hvidovreborger fortæller: Med til at starte Carmen Curlers

Hvidovreborger fortæller: Med til at starte Carmen Curlers

Spændende foredrag i Paletten på tirsdag med virkelighedens Frans, arrangeret af lokalhistorisk Selskab

ARRANGEMENT: Der bydes på en spændende og nok også morsom aften i aktivitetscentret Paletten i Hvidovregade på næste tirsdag den 13. januar kl. 19 til 21, hvor en af de toneangivende medarbejdere i det hedgangne danske verdensfirma Carmen Curlers, Søren Unmack, holder sit foredrag ”Carmen Curlers på vrangen”.

Med Søren Unmack kommer man - om muligt – endnu mere indenfor i dramaet om den elektroniske papillot, der blev sat i produktion i Kalundborg i 1963 af Arne Bybjerg Pedersen, og som mange har fulgt i DR-dramaserien her i efteråret.

Søren Unmarck, der nu er Hvidovreborger bosat i Egevolden, var dengang frisør i Kalundborg, og var med til at starte firmaet, både som partner og sælger i ind- og udland. Og så er han utvivlsomt identisk med en af Tv-seriens hovedfigurer Frans, og kan nok fortælle historier som ikke var med i TV. Efter 5-6 års eventyr blev virksomheden afhændet i 1969, og sluttelig lukket i 1990.

Det er Hvidovre Lokal­historiske Selskab der på tirsdag for første gang står for et arrangement i Paletten, kaffe kr. 25,-, men der er gratis adgang. Dog er det nødvendigt at tilmelde sig forud på link: hls.nemtilmeld.dk – ligesom info/tilmeld. kan ske hos Karen Johansen på tlf. 29 92 04 17, eller på 24 20 26 55.       

 

m
menu
menu