Hvidovrevej åbner for al trafik igen på mandag

Hvidovrevej åbner for al trafik igen på mandag

Kløverprisvej ensrettes indtil den 21. november

TRAFIK: På grund af fjernvarmearbejde har flere veje været spærret for biltrafik fra slutningen af juli.
Hvidovrevej ved Hvidovre Station – mellem Kløverprisvej og Dæmningen/Vojensvej – blev spærret for al biltrafik undtagen Movia-busser den 21. august og åbner nu igen - en uge før planen – på mandag den 6. oktober.
Kløverprisvej fra Hvidovrevej til Plovheldvej - ensrettes i retning mod Plovheldvej fra den 6. oktober til fredag den 21. november. I samme periode vil parkeringspladserne på nordsiden af Kløverprisvej (foran Rema 1000) blive inddraget og brugt som almindelig vejbane. Venstresving fra Hvidovrevej mod Kløverprisvej vil ikke være muligt.

Ifølge planerne forventes Ulstrupvej fra M. Bechs Allé til Ulstrupvej 12 også at åbne igen mandag den 6. oktober.

Stadig spærringer

Femagervej 9-21 forventes spærret for biltrafik fra 30. september til 6. november. Der vil fortsat være åbent for fodgængere. Der etableres midlertidige affaldsøer, så beboerne kan få hentet affald. Hvidovre Fjernvarme har sendt mere information direkte til beboerne. 

Man kan få flere oplysninger Hvidovre Fjernvarmes hjemmeside.

 

red
menu
menu