HVOR VIL SOCIALDEMOKRATIET FINDE PENGENE?

HVOR VIL SOCIALDEMOKRATIET FINDE PENGENE?

SARA BENZON og SOPHIE BISGAARD FARGANIS med svar til Kenneth F. Christensen

LÆSERBREV: Ja, budgetforligsgruppen blev advaret om, at omstruktureringen på specialundervisningsområdet fra heldagstilbud til SFO kunne få konsekvenser for blandt andet personalet! Og som jeg faktisk svarede spørgeren på Kommunalbestyrelsesmødet, så var det og er fortsat med åbne øjne, at vi alligevel træf beslutningen. Det er overraskende, at Kenneth F. Christensen ikke tænker, at det vil være svært for ham at træffe sådan en beslutning, det var det faktisk for SF. Men udgifterne til specialundervisning har været så kraftigt stigende de seneste år på grund af flere børn med særlige behov og derfor er vi nødt til at kigge på området med meget grundige økonomiske briller, for ellers løber det helt ud af kontrol. Det bliver vi også nødt til fremover! Bliver det svært? JA! Er det nødvendigt? JA! (medmindre regeringen beslutter sig for at hjælpe kommunerne med andet en tomme løfter om højere kvalitet)

Spørgsmålet om, hvorvidt det er regeringens skyld… ja, så er der jo selvfølgelig forskellige syn på det. Det er klart, at Kenneth F. Christensen holder hånden over sin egen regering og fratager dem ansvaret, på trods af, at kommunerne i årevis har gjort opmærksom på de udfordringer, alle de specialiserede områder oplever i disse år og hvordan det langsomt, men sikkert dræner kommunernes kasser og sænker kvaliteten på almenområderne. Jeg tror, vi skal lade det være op til læserne af Hvidovre Avis at vurdere, hvor de synes ansvaret ligger.

Med hensyn til det kommunale selvstyre - ja, så døde det vel allerede, da man på Christiansborg vedtog den alt for stramme styring af kommunernes økonomi. Når kommunerne f.eks. ikke kan sætte skatten op uden, at det betyder store besparelser i andre kommuner. Ja, så er det svært, at finde penge til blandt andet specialundervisning uden også at spare og besparelser har altid konsekvenser for kvaliteten.

Hvidovre Kommune skal spare. Det kan vi ikke komme udenom. Alene på børne- og familieområdet skal der spares ca. 13 millioner og på skoleområdet hele 17 millioner i det kommende budget. Og på et område der i forvejen er så skrabet, som det er, kan vi heller ikke komme udenom at besparelserne kommer til at ramme rigtige mennesker. Men besparelserne skal findes, og som du selv påpeger, så hører det med, når man har ansvaret. Det er vi helt indforståede med og netop derfor handler vi. Også når beslutningerne er svære. For det har været meget svære beslutninger, og det er det forhåbentligt for alle politikere, når det handler om rigtige mennesker.

Beslutningen er ikke en ommer. Det kunne selvfølgelig være den lette løsning at gøre det, men i modsætning til Socialdemokratiet, så tager vi i SF økonomisk ansvar, også selv om vi ved, at det har konsekvenser for personale og børn.

SF vil til enhver tid kæmpe for bedre normeringer i dagtilbuddene! Og tænk hvis det faktisk var sådan, at regeringen langt om længe tog ansvar for de specialiserede områder og sendte flere midler, så vi ikke år efter år skal finde tocifrede millionbeløb på for eksempel dagtilbud og folkeskoler for at finansiere de stigende udgifter. Ja, så kunne vi faktisk ansætte flere pædagoger til både dagtilbud, SFO’er, klubber og specialtilbuddene. Men på trods af en regering, ledet af ”Børnenes Statsminister”, så er det desværre nok ønsketænkning.

Og ja, for nyligt havde to SF’ere et indlæg i avisen, hvor der blev ønsket bedre normeringer. Og det er ikke bare en dejlig tanke, men en absolut nødvendighed, hvis vi skal sikre alle børns trivsel og udvikling. Og selvfølgelig også for børn med særlige behov. Men når regeringen ikke ønsker minimumsnormeringer for alle institutioner, men derimod kun som et gennemsnit i kommunen, så vil der være institutioner med rimelige normeringer og andre med utilstrækkelige. Og når der som oftest er mere personale på special- og socialområdet, udvander det normeringerne på almenområdet. Derfor er der meget få institutioner på almenområdet, der rent faktisk kan mærke indførelsen af minimumsnormeringer. Og jo mere vi sparer på almenområdet, jo dyrere bliver special- og socialområdet fremadrettet, fordi færre børn kan rummes i det almene.

Selvfølgelig er det altid ærgerligt, at en pædagog har sagt op på baggrund af den strukturændring, der blandt andet berører Frydenhøjskolens gruppeordning. Men virkeligheden er også, at hele 49 % af alle pædagoger på landsplan overvejer at forlade deres fag, pga. gentagne besparelser og dermed forringede arbejdsvilkår og muligheder for at udføre deres arbejde. Og det er i den grad tal, der vil ramme rigtige mennesker.

Derfor er vi i SF meget nysgerrige på, hvor Socialdemokraterne vil finde penge til at dække de stigende udgifter til de specialiserede områder, når de nu ikke mener, at det er statens opgave? Men heller ikke er modige nok til at finde besparelser på områderne?

Med venlig hilsen

Sara Benzon og Sophie Bisgaard Farganis, SF