Indsamlede over 190.000 kr

Indsamlede over 190.000 kr

Frivillig indsats i en god sags tjeneste

I søndags var der atter Landsindsamling for Kræftens Bekæmpelse. Det var rørende at se alle de frivillige kræfter, der stillede op om lørdagen og brugte tre timer på forberedelserne, så vi kunne være klar til at tage imod alle de fantastiske frivillige indsamlere og igen om søndagen fra kl. 09-16 cirka.

– Jeg vil som indsamlingsleder i Hvidovre benytte lejligheden til at takke alle de fantastiske mennesker, der brugte nogle af deres weekendtimer til at samle penge ind til et meningsfuld tiltag. Alle kender nogen eller har selv mistet en kær til kræft. Penge er med at gøre en forskel på området. Det blev til et samlet beløb på 105.502,25 via MobilePay og 86.635,50 i kontanter, altså et samlet beløb på 192.137,75 kr. En forbedring på ca. 65.000 kr. ift. sidste års indsamling. Tusind tak Hvidovre for alle jeres donationer. Hver en krone tæller, siger Arash Frank Skelberg, Indsamlingsledere i Hvidovre

En stor tak

– Tusind tak til Hvidovre kommunes Sundhedscenter for at stille lokaler til rådighed. Herudover tak til følgende lokale butikker, der donerede noget til dagen. Det var så fantastisk at opleve velviljen og lysten fra vores erhvervsdrivende, der sagde ja til at donere noget uden at stille så mange spørgsmål til og støttede med venlighed og smil på læben.

– Super Brugsen på Ketilstorp Allé 1 donerede bananer, Føtex på Hvidovrevej donerede brikjuice og müslibars, Føtex i Friheden donerede varme scones, Netto på Kettevej donerede drikkevarer og SMK’s sandwich og Bagel i Frihedens Center donerede frokost til de 15 frivillige.

– Vi håber, på at vi kan få endnu flere indsamlere på gaderne på de mange ubesatte ruter i 2025, slutter indsamlingslederen.