Intim koncert med Dicte
featuring Mads Reinhold i RIGA Kulturhus Risbjerggaard
ARRANGEMENT: Lørdag den 25. oktober kl. 20.00 i RIGA Kulturhus Risbjerggaard, kan man glæde sig til en aften i selskab med den albumaktuelle superduo, Dicte & Mads Reinhold, der præsenterer en unik kombination af poesi, funk og filmisk lyd. De to kunstnere formår at skabe intime, men stadig storladne rammer, som vil tage publikum med på en uforglemmelig musikalsk rejse.
The Queen of Cool
Dicte er en af Danmarks mest markante sangskrivere, kendt for sin karismatiske vokal og evne til at fortælle stærke historier. Hendes stemme bevæger sig fra det sårbare til det rå, og inviterer lytterne ind i en musikalsk verden fyldt med charme og dybde.
Koncerten vil indeholde nye sange fra duoens seneste album samt udvalgte numre fra Dictes imponerende bagkatalog. Publikumsfavoritter som ”All I Want Is You,” den moderne klassiker ”If This Is Cool,” samt julesangen ”Drømte mig en lille drøm” vil også være en del af programmet.
Der er garanti for nærvær, nerve og uforglemmelig musikalsk magi, når Dicte & Mads Reinhold indtager scenen.
Dørene åbner 30 minutter før showstart, og der er siddepladser i kulturhuset. Billetter i forsalg 195 kr. + gebyr, dørsalg 230 kr. Billetter kan købes online på rigahvidovre.dk –
